Konkurrence

Business Mind Programme i Messe C, Fredericia (målrettet hhx)

Deadline for underviseroprettelse i Business Mind Programme er 1. november 2023

Til Danish Entrepreneurship Festival afholder vi Business Mind Programme målrettet elever fra hhx. Konkurrencen har tidligere heddet Idekonkurrencen, men har nu skiftet navn til Business Mind Programme

Formålet med konkurrencen er at give unge i Danmark mulighed for at teste og afprøve deres nyudviklede idéer uden for uddannelsesrammen. Formålet er også at skabe et rum, som giver unge mulighed for på et tidligt stadie i deres entreprenørskabsproces at modtage kvalificeret sparring og rådgivning fra erhvervsfolk og iværksættere fra hele landet.


Business Mind Programme består af

    • Den skriftlige idébeskrivelse (1 side PDF/3600 tegn)
    • Det mundtlige pitch (4 minutter) og dommersamtale (4 minutter)
    • Finale for de bedste hold

 

Hvorfor deltage?

I Business Mind Programme sætter vi spot på ”iværksætteri” og den indledende forståelse af virksomhedsdrift og opbygningen af et entreprenørielt mindset. Med Business Mind Programme tilbyder vi en konkurrence-ramme, hvor eleverne kan teste deres faglige viden af i praksis uden for skolerammen overfor eksterne dommere og modtage værdifuld feedback til deres videre læring.

I forlængelsen af deltagelse i Business Mind Programme er det oplagt at videreføre ideerne ind i Company Programme, hvor arbejdet med forretningsmodellen udbygges, og hvor der er et skærpet fokus på realisering af virksomheder.

 

Bedømmelseskriterierne

Business Mind Programme er tidligere kendt som Idekonkurrencen for ungdomsuddannelserne, og sammen med navneskiftet har vi justeret bedømmelseskriterierne, så de i endnu højere grad målrettes hhx og kernestoffet for innovation, afsætning og virksomhedsøkonomi. (Se bedømmelseskriterierne i boksen Links og filer). 

Det betyder i praksis, at eleverne nu i kriterierne kan genkende de temaer, de kender fra det faglige fokus på Business Model Canvas, og når de deltager i konkurrencen på Danish Entrepreneurship Festival, skal de derfor præsentere deres indledende bud på en forretningsmodel. Vi forventer ikke færdige forretninger og projekter, men vi forventer, at teamet har gjort sig tanker om og reflekteret over de velkendte byggesten i Business Model Canvas (værditilbud, kundeperspektivet, aktivitetsperspektivet og økonomi). Derudover bliver holdene også bedømt deres formidlingsevner.


Datoer og deadlines

Det er gratis at deltage i Business Mind Programme-konkurrencen under Danish Entrepreneurship Festival:

den 29. november 2023 i Messe C, Fredericia

Deadline for underviseroprettelse i Business Mind Programme er 1. november 2023

Deadline for event- og holdtilmelding samt upload af idebeskrivelser for eventet i Fredericia er 13. november 2023.


Tilmelding

Find Guide til oprettelse af underviser og tilmelding af hold i boksen Links og filer!

 

Konkurrence-dagen i praksis

Business Mind Programme-konkurrencen finder sted som en af flere konkurrencer på Danish Entrepreneurship Festival, hvor vi samler elever fra alle uddannelsessegmenter til en dag med innovation og entreprenørskab på dagsordenen.

Business Mind Programme finder sted umiddelbart efter åbningen af festivalen, og på dagen skal eleverne i grupper pitche deres ide overfor to forskellige dommere. Deres pitch må vare maks. 4 minutter, der efterfølges af 4 minutters spørgsmål fra dommeren. På baggrund af holdenes scorer i den skriftlige idebeskrivelse samt i de to pitch findes de fire hold, der går videre til en offentlig finale på dagen. Til finalen pitches fra scene overfor et dommerpanel og publikum, og på baggrund af dommervotering kåres dagens vinder.

 

Spørgsmål

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte programleder Mette Meulengracht Jensen på 31 27 32 12 eller mettem@ffefonden.dk.


Når du er tilmeldt konkurrencen, skriver vi til dig med nyheder, men du kan også holde dig opdateret her på festivalens hjemmeside.


Vi glæder os til at se dig og dine elever!