Der har formentlig eksisteret organisationsformer, der minder om kooperativer og andelsforeninger, længe før de blev kaldt sådan. I Danmark forbinder vi ofte demokratiske virksomheder med andelsbevægelsen, der blomstrede frem fra midten af 1800-tallet. Langt de fleste mennesker levede dengang på landet og var beskæftiget indenfor landbruget. Bønderne var trætte af at det var så dyrt at forarbejde mælk, at det kun kunne betale sig, hvis man havde en meget stor mælkeproduktion. Derfor gik bønderne sammen om at stifte fælles andelsmejerier. På den måde kunne selv bønder med mindre landbrug, få adgang til de samme faciliteter og ydelser som de store landbrug. Den samme bevægelse skete indenfor kødproduktion. ARLA og Danish Crown er fortsat dominerende på det danske marked – og er fortsat ejet af producenterne.
I Thisted blev oprettelsen af den første brugsforening begyndelsen på andelsbevægelsen. Her stiftede lokale forbrugere en brugsforening, som gjorde det muligt at handle billigere ind i fællesskab. I dag er Coop stadig ejet af medlemmerne og er en af de største dagligvarebutikker i Danmark.
Ved at gå sammen i demokratiske virksomheder opnåede bønderne altså en markant effektivisering og kvalitetsforøgelse. Omtrent samtidig med at andelstanken bredte sig på landet, begyndte de gensidige forsikringsselskaber at opstå. I midten af 1800-tallet var der relativt hyppigt brande. De havde ofte altødelæggende konsekvenser for de mennesker, der blev ramt og mistede alt fra den ene dag til den anden. De gensidige forsikringsselskaber gjorde det muligt at dele omkostningerne, ved at man løbende betalte et mindre beløb til et fælles forsikringsselskab, der kunne yde økonomisk kompensation, når uheldet var ude. I byerne begyndte byggeforeningerne og siden andelsboligforeningerne at spire frem. Også her var grundprincippet, at man, fremfor at sidde med store omkostninger individuelt, gik sammen i fælles foreninger, der byggede eller købte ejendomme og lejede boliger ud til foreningens medlemmer. Også inden for forsyningsområdet har andelstanken været definerende for, hvordan de forsyningsselskaber, som sørger for at vi har adgang til elektricitet, varme og rent vand i vores hjem, fungerer. Eksempelvis er mange af de vandværker, som leverer vand til danskernes hjem, ejet og styret af forbrugerne selv. Det samme gør sig gældende for en række realkreditinstitutter og banker. Demokratiske virksomheder findes altså i mange formater og inden for en bred vifte af brancher. I dag findes der over 18.000 demokratiske virksomheder i Danmark og de demokratiske virksomheder står for knap 9 % af danske virksomheders omsætning. Hver 5. privatansatte dansker arbejder i en demokratisk virksomhed. De demokratiske virksomheder har dermed fortsat stor betydning for landets økonomi og for danskernes hverdag.
Læs meget mere om demokratiske virksomheder her:
Tænketanken Demokratisk Erhverv
Kooperationen
