Et år efter projektets igangsættelse, har der allerede været mange ting at opsamle. Som eksempel kan nævnes, at vi i efteråret 2023 gennemførte en undersøgelse af erhvervsskolernes hjemmesider for at kunne rådgive de involverede skoler i projektet om muligheder for synliggørelse af området over for nuværende elever, potentielle elever og deres forældre og over for elevernes arbejdsgivere.

Undersøgelsen havde følgende hovedkonklusioner:

1. Der er ingen erhvervsskoler, der direkte kommunikerer at de har et inkubationsmiljø som erhvervsuddannelserne kan benytte sig af
2. Mange skoler kommunikerer kun ganske lidt på deres hjemmesider om innovation og iværksætteri – og om selvstændighed.
   Nogle skoler fortæller at det er en vigtig del af undervisningen, hvor andre skoler ikke nævner det mindste om iværksætteri. De skoler, som lægger vægt på iværksætteri i undervisningen, beskriver, at eleverne får en teoretisk viden med sig de kan bruge i fremtiden enten i job eller til potentielt at kunne starte egen virksomhed med den givne viden. Det bliver dog ved det teoretiske medmindre de er en af de skoler som deltager i Kickstart Programme af FFE.
3. Mange skoler har et iværksættermiljø eller eksterne samarbejder omkring iværksætteri, der fungerer på hhx og htx, men italesætter ikke, om disse kan anvendes til gavn for eud og eux.
4. Mange skoler har et makerspace, men italesætter ikke, om det kan anvendes som grundlag for inkubationsmiljøer.

De 3 involverede skoler har fået præsenteret resultaterne som mulige indgangsvinkler, når de kommer lidt længere i projektet.

I projektet har vi opsamlet, hvordan skolerne hver især har grebet opgaven an, og til det er vi ved at skabe et overblik, som vi vil opdatere efterhånden, som vi bliver klogere.

Find overblikket her

Hvordan udvælges eleverne?

Generelt afspejler alder, køn, modenhed og mindset i inkubationsmiljøet bestanden af elever på de respektive uddannelser. Alle tre skoler har haft overvejelser om, hvorvidt alle elever skal have tilbud om deltagelse i inkubationsmiljøet og alle tre skoler har konkluderet, at deltagelsen kræver en vis modenhed, afklarethed og faglighed hos de deltagende elever, uanset hvilken uddannelse de kommer fra. Skolerne har forskellig måde at udvælge eleverne på: På én skole prikkes eleverne til obligatorisk deltagelse i en skønsom kombination af undervisning og inkubationsmiljø-aktiviteter, på en anden er det et frivilligt tilbud, der bygges oven på almindelig undervisning.

Samlet set for de tre skoler, er der en overvægt af GF2- og hovedforløbselever, der indtil videre får tilbudt deltagelse, og en typisk gennemsnitsalder primo/medio 20’erne.

Kønnet på de deltagende varierer fra skole til skole og afspejler den elev-sammensætning, der er på de enkelte uddannelser. Fx er der hos Media College Denmark en overvægt af unge mænd på hovedforløbene, og dermed også i de elever, skolen har prikket til at deltage i inkubationsmiljøet på Arsenalet.

Kvalitative undersøgelser i 2023:

I løbet af 2023 var vi på besøg på alle tre skoler, hvor vi fik eleverne i tale gennem workshops, hvor vi afdækkede deres ønsker og tanker omkring inkubationsmiljøer. Overordnet fra de tre skoler kunne vi konkludere følgende:

1. At ord ikke virker på samme måde på alle uddannelser!
   1. Den måde eleverne kan identificere sig selv som virksomhedsejer på, er meget forskellig og repræsenteret af de fire ord: Iværksætter – Selvstændig - Entreprenørskab – Freelancer. Ordene er afhængige af uddannelseskontekst, hvor "iværksætter" hyppigere er en relevant betegnelse på en merkantil uddannelse, "selvstændig" på en håndværks- eller teknisk uddannelse, og "freelancer" på kreative uddannelser. Ordene "entreprenør" og "entreprenørskab" er ikke ord, der bruges af de unge erhvervsuddannelseselever (og ej heller af deres lærere).
   2. Innovation – nye idéer – udvikling – grøn omstilling ……. Igen er ordene afhængige af uddannelseskonteksten, hvor de merkantile uddannelser identificerer sig med alle ordene, hvor de kreative uddannelser identificerer sig med alle andre end grøn omstilling og hvor håndværks- og tekniske uddannelser primært med udvikling og grøn omstilling
2. At mange elever har en drøm om at kunne arbejde selvstændigt med egne projekter uden for skoletid
    
3. At der er overensstemmelse mellem alle tre skolers elever om de fysiske træk et inkubationsmiljø skal have, overordnet karakteriseret ved betragtningerne ”Det må ikke være et kontor, så er der aldrig nogen, der går derind” og ”et sted til at tale og udvikle, et sted til at teste prototyper, et sted til koncentration og afslapning”:
   1.  Det skal være rummeligt – ikke for mange møbler, der skal være forskellige typer borde, et whiteboard, planter, hjørner med forskellige funktioner, arbejdsplads hvor der ikke er stole
   2. Der skal være forskellige rum/zoner, værktøjsborde med inspiration, værktøjer og dimser, makerspace, plads til kreativitet
   3. Der skal være mulighed for mad/drikke, foodtruck hver onsdag, bar, køkkenmiljø
   4. Der skal være træningsting/mulighed for fysisk aktivitet, afslapningsplads, legerum
   5. Det skal ligge et andet sted end skolen, der skal være åbent hverdagsaftener/efter skoletid – og måske i weekenden.
4. At de funktioner, et inkubationsmiljø skal indeholde skal være en blanding mellem det legende kreative og det fagligt iværksættende, rammende beskrevet som ”fed oplevelse, masser af information, nye forbindelser”: 
   1. Der skal være oplæg fra folk med succes/tidligere og nuværende iværksættere, succes- og nederlagshistorier fra folk, der har prøvet det, idebank med tidligere ideer
   2. Der skal være eksperter man kan snakke med/få sparring fra (iværksættere, jurister, revisorer mm.), inspiration og ny viden, sikkerhedsnet og netværk, hjælp til det praktiske. Alt grundmaterialet til ikke at få fingrene i klemme.
   3. Mulighed for at afstresse gennem kreativitet. Et rart sted at være.
   4. Må gerne være åbent for andre end elever. Mulighed for at møde andre synspunkter. Fællesskab. Netværk. Møde nye mennesker
   5. Det skal være drevet af lyst, ikke tvang. Der skal ikke være nogen, der ikke har lyst til at være der. Man skal ikke være tvunget til at få skøre idéer men arbejde med faglighed.

Elevernes betragtninger blev efter endt indsamling videregivet til skolerne, som især tog betragtningerne fra egne elever med i deres overvejelser om de miljøer, der kunne etableres – og elevernes ønsker afspejles derfor i de forskellige modeller, skolerne har valgt at satse på.

Kvalitative undersøgelser i 2024:

I foråret 2024 har én af skolerne afprøvet sit valgte inkubationsmiljø, hvor vi har haft mulighed for at foretage undersøgelser i forbindelse med to forskellige uddannelser – én hvor eleverne har været del af inkubationsmiljøet, og én hvor eleverne har haft skoleundervisning.

Hos de elever, der har været del af inkubationsmiljøet lyder det:  

1. Det er vigtigt for eleverne at det er et kreativt miljø, og de beskriver det selv som værende et miljø, der ikke er et jakkesæts-iværksættermiljø.

1. Eleverne har overvejende positive indtryk af de fysiske rammer i inkubationsmiljøet.
2. De værdsætter den flotte indretning og kontorpladserne, som adskiller sig fra et typisk skolemiljø og fremmer et fællesskab.
3. Selvom faciliteterne som bordfodboldbordet bidrager til en hyggelig atmosfære, er der også udtryk for, at der mangler mere interaktion og samarbejde med andre iværksættere

Samtidig viser spørgeskemaundersøgelse, at 78% af de elever, der deltog i inkubationsmiljøet var tilfredse eller meget tilfredse med deltagelsen, og at 55,5% efterfølgende ønsker at oprette et cvr-nr.  f de elever fra samme uddannelse, der ikke har været en del af inkubationsmiljøet ønsker 33,3% efterfølgende at oprette cvr-nr.

En undersøgelse blandt elever fra en anden uddannelse, der ikke har været en del af inkubationsmiljøet viser, at 33% ønsker en fremtid som ansat og 66% en fremtid som selvstændig. Af disse 66% følte samtlige sig yderst godt rustet på det faglige felt, men knap så godt i forhold til at starte som selvstændig. Af dem i gruppen, der ønsker en fremtid som selvstændige og som havde hørt om inkubationsmiljøet (om end det var et meget lille antal) ville alle gerne have haft et forløb i inkubationsmiljøet.

Indtil videre er der gennemført kvalitative interviews på én af skolerne efter gennemført forløb i inkubationsmiljøet i foråret 2024. I interviewene konkluderer lærerne stor tilfredshed med, at det miljø, der tilbydes er et kreativt og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor elever kan arbejde i forskellige områder og har adgang til byens faciliteter. Lærerne har observeret, at eleverne gennem praktisk erfaring med rigtige kunder udvikler ansvarlighed og professionelle kompetencer. Det inspirerende miljø og de fleksible arbejdsforhold fremmer selvstændig læring og forbereder dem til jobmarkedet. Lærerne udtrykker, at erfaringerne har været positive, men der er stadig plads til finjusteringer. Udfordringer med motivation og selvstændighed bliver løbende håndteret. Det livlige arbejdsmiljø og den direkte kundeinteraktion øger elevernes engagement og motivation.

Projektledelsen på en anden af skolerne supplerer med at ”Når det går rigtigt godt, skubber det til elevernes mindset til at tro på sig selv og have redskaber til at ændre på noget i verden – stort og småt.”

Vi har i foråret 2024 opsamlet en række anbefalinger fra projektledelsen på skolerne til andre erhvervsskoler, der har overvejelser om opstart af et inkubationsmiljø på eller i tilknytning til skolen.

Disse bringes her i en ikke-prioriteret rækkefølge: 

• Det er vigtigt, at der arbejdes både med faglighed og iværksætteri i en skøn forening, sådan at uddannelsernes fagmål kan tilgodeses – hvor det er muligt – og anvendes til gavn for elevernes iværksættertrang.
  Ikke alle uddannelser har dog tydelige eller relevante fagmål, og inkubationsmiljøer, der kan ligge i forlængelse af eller uden for undervisningen kan og bør overvejes.

• Oplæg fra udefrakommende med relevante historier og vinkler (brancherelevant) er vigtigt. Eleverne tager det til sig og er ”oppe på dupperne”, samtidig med at møder med oplægsholdere og rollemodeller fra det lokale erhvervsliv, giver eleverne inspiration og indblik i iværksætterlivet.
  
  

• En inkubationsmiljø-indsats har ikke lige stor bevågenhed og interesse hos alle undervisere. For at skabe den nødvendige inspiration og motivation hos eleverne skal der udpeges spydspidser blandt underviserne, der brænder for vinklen og kan påtage sig undervisningen og projektet.

• Indledende behovs- og ønskeafdækning hos elever og undervisere er essentiel inden igangsætning, så skolen er klar over, hvordan elev-gruppen (målgruppen/brugergruppen) motiveres i et inkubationsmiljø.
  
  

• Der skal etableres en inkubationsmodel, der i de opgaver, eleverne arbejde på, balancerer professionalisme og skole, hvor det fx kan være eksisterende elevplads-organisationer, der tilbyder opgaver til løsning, eller hvor de opgaver eleverne udfører sker som tydelige Skole-opgaver, der afspejler den kvalitet, man kan forvente af en elev-opgave, og på elevernes vilkår.
  
  
• Inkubationsmiljøet er en åbenlys mulighed for at skabe fællesskab på tværs gennem iværksætteri – både sociale og faglige fællesskaber – og en mulighed for at skabe et helt nyt undervisnings- og læringsmiljø, som afspejler et arbejdsliv og ligger uden for den almindelige skole-setting.