Bæredygtigt entreprenørskab - en undersøgelse af hvordan begrebet forstås og implementeres på danske universiteter

Rapporten er opdelt i fem dele. I første del præsenteres vores teoretiske baggrund, der fokuserer på ”sensemaking”-perspektivet fra Weick (1995) samt forskningen i kompetencer for iværksætteri generelt og bæredygtigt entreprenørskab specifikt, og hvordan disse kompetencer kan evalueres. Herefter følger en kort præsentation af vores metode og dataindsamling. Hoveddelen af rapporten består af analysen præsenteret i del tre og diskuteret i del fire. Rapporten er opsummeret i den afsluttende del, hvor vi også diskuterer fremtidige implikationer.