Grundskolelæreres syn på innovation og entreprenørskab  

I en tid, hvor samfundets udfordringer kalder på entreprenante kompetencer som nytænkning, kreativitet og handlekraft, rettes der stigende opmærksomhed mod skolens rolle i at udvikle disse hos børn og unge, allerede fra en tidlig alder.

Denne undersøgelse bygger på en landsdækkende spørgeskema og har til formål at afdække danske grundskolelæreres kendskab til og erfaringer med I&E-undervisning – for derigennem at identificere både potentialer og barrierer for, at flere elever kan udvikle fremtidens nødvendige kompetencer i skolen. Vi ønskede at finde ud af, hvordan lærerne selv oplever innovation og entreprenørskab i skolen: hvad de ved, hvad de gør, og hvad der står i vejen.

Undersøgelsen identificerer et relativt lavt kendskab til innovation og entreprenørskab. Herudover viser undersøgelsen også, at mange lærere vægter de kompetencer, innovation og entreprenørskabsaktiviteter fremmer hos eleverne, højt.