Company Programme lærervejledning - Afsætning A og B
Dette materiale er udviklet med henblik på at forberede elever i afsætning B & afsætning A til at deltage i Company Programme-konkurrencerne. Formålet med deltagelse i Company Programme – og dermed dette undervisningsmateriale – er via et virkelighedsnært entreprenørskabsforløb:
• At styrke elevernes tilegnelse af fagenes faglige mål
• At fremme elevernes entreprenørielle kompetencesæt og dermed understøtte gymnasiereformens krav om udvikling af elevernes innovative kompetencer.
Omdrejningspunktet er arbejdet med fagenes kernestof i en innovationsproces, hvor interaktion med omverdenen er et fast integreret element. Dette kan bl.a. komme til udtryk via:
• Elevernes selvstændige arbejde med at realisere en løsning på et selvidentificeret behov i omverdenen
• Sparring med eksterne ressourcepersoner
• Fremlæggelser og feedback på løsningsforslaget til events- og konkurrencer