Masterclass Webinar
PURPOSE - dét der driver de studerende
Oplever du, at dine studerende drives af et højere formål? Så er du ikke alene. Mange undervisere efterspørger redskaber og cases, som kan understøtte de studerendes motivation for at gøre en forskel socialt eller for klimaet. I denne master class får du konkrete eksempler og metoder, som kan bruges direkte i undervisningen, i projektarbejde og i vejledningen af startups.
Program
- 10:00-10:05 – Velkommen Anne Gramtorp, udviklingskonsulent i Fonden for Entreprenørskab
- 10:05-10:40 – Motivation og Purpose-driven projects
v. Frederik Hinz Andersen, Head of Entrepreneurship på Det Kongelige Akademi.
Hør hvordan cases og tema challenges har været en motivationsfaktor på Det Kongelige Akademi. Frederik Hinz Andersen, deler praksisnære og strukturerede tilgange, inspirerende modeller og succesfulde studenterprojekter, der kan være med til at fremme iværksætterlysten hos dine studerende. - 10:40-10.45 – Kort pause
- 10:45-11:20 – Afprøv inspirationsværktøj til værdiskabelse i praksisnær undervisning
v. Helle Meibom Færgemann, Specialkonsulent på Aarhus Universitet og Jette Seiden Hyldegård, Lektor på Københavns Universitet.
Hvordan lærer vi de studerende at skabe værdi med deres faglighed? Og hvordan håndterer vi som undervisere begrebet værdiskabelse, så det bliver anvendeligt i praksis? Helle Meibom Færgemann og Jette Seiden Hyldegård har på baggrund af empirisk arbejde og litteraturstudier udviklet en model som konkretiserer værdiskabelse med fokus på anvendelse i praksisnære undervisningsforløb. I master classen får du mulighed for at afprøve modellen til inspiration for egen undervisning. - 11:20-11:25 – Fælles spørgsmål og dialog
- 11:25-11:30 – Tak for i dag