Webinar

Webinar om "Årets Læreplads" og "Årets Innovative Læreplads" 2026 - eud/eux

Webinar målrettet erhvervsuddannelsernes uddannelsesledere, lærepladsansvarlige, kommunikationsansvarlige og andre der er involveret i skolens kåring af ”Årets Læreplads" og "Årets innovative læreplads”.

Hvert år hylder erhvervsskoler, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og Fonden for Entreprenørskab i fællesskab virksomheder, der gør en ekstraordinær indsats for elever/lærlinge i deres oplæring. Det gør vi ved at uddele priserne Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads.  

Når vi hylder de gode lærepladser, skaber vi stolthed hos virksomhederne og eleverne, men vi styrker også samarbejdet mellem skolerne og det lokale erhvervsliv. Ved at være med til at fortælle succeshistorierne om den gode oplæring, kan vi i fællesskab inspirere flere lærepladser til at gå den ekstra mil for deres lærlinge/elever.  

Program 

På webinaret kan du høre, hvordan din skole kan deltage, og hvordan andre skoler griber forløbet an. Du får en gennemgang af årets milepæle og erfaringsdeling med de øvrige deltagere.

På webinaret får du desuden:  

  • En intro til det praktiske omkring elevers og lærlinges indstilling af deres lærepladser 
  • Kort gennemgang af tidsplan: 
    • Datoer og deadlines for elev-ansøgninger 
    • Indstillingsfrist for skolernes nominerede 
    • Datoer for lokale og nationale kåringer 
  • Kort gennemgang af ansøgnings-hjemmesiden 
  • Erfaringsdeling og dialog
    • Erfaringer fra tidligere vindere
    • Videndeling mellem skolerne 
  • Spørgsmål og udeståender 

 

Dagen før webinaret får du tilsendt et web-mødelink.  

Har du spørgsmål til webinaret eller hvordan din skole kan gribe kåringen an, så kontakt os:  

Sjalla Janyaporn C. Havtorn, Danske Erhvervsskoler og -gymnasier

Email: jch@deg.dk | Tlf: 71 68 15 16

 

Beate Laubel Boysen, Fonden for Entreprenørskab

Email: beate@ffefonden.dk | Mobil 4033 0014