Tech Innovation Programme (KB Hallen) (målrettet HTX)
Deadline for tilmelding er 31. oktober 2024 kl 12:00
Til Danish Entrepreneurship Festival afholder vi Tech Innovation Programme, som er målrettet elever fra HTX og formålet med konkurrencen er at give unge i Danmark mulighed for at teste og afprøve deres nyudviklede idéer uden for uddannelsesrammen. Formålet er også at skabe et rum, som giver unge mulighed for på et tidligt stadie i deres entreprenørskabsproces at modtage kvalificeret sparring og rådgivning fra erhvervsfolk og iværksættere fra hele landet.
Tech Innovation Programme består af
-
- To dommersamtaler (ca. 10-12 minutter)
- Finale for de bedste hold
Hvorfor deltage?
I Tech Innovation Programme sætter vi spot på ”innovation og produktudformning” og den indledende forståelse af entreprenørskab og opbygningen af et entreprenørielt mindset. Med Tech Innovation Programme tilbyder vi en konkurrenceramme, hvor eleverne kan teste deres faglige viden af i praksis uden for skolerammen overfor eksterne dommere og modtage værdifuld feedback til deres videre læring. Hvert hold har sin egen stand, hvor de har mulighed for at opbygge en visuel identitet, der passer til deres løsning, ved f.eks. at vise produkttegninger, blue prints eller andet materiale.
I forlængelsen af deltagelse i Tech Innovation Programme er det oplagt at videreføre ideerne ind i Company Programme, hvor arbejdet med produktudformning og entreprenørskab udbygges, og hvor der er et skærpet fokus på realisering af produkter og virksomheder.
Få ekstra sparring med hjem
SPARRING
- Danske Bank – få sparring på f.eks. ideen, målgruppen, forretningsmodellen, økonomi eller lign.
- Opfinderrådgivningen - kan sparre om f.eks. potentiale, licens og kontakter til virksomheder.
- CPH Business - tilbyder sparring om Fra idé til lancering - hvad skal der til?
VIDEN
AM Hub
Hos Dansk AM Hub kan man høre om 3Dprint teknologiens mange muligheder, fra de helt simple 3Dprintede prototyper til, hvordan danske virksomheder sparer tons af CO2 ved at bruge optimerede 3Dprintede produkter i metal.
Hos AM Hub får man en fornemmelse af, om 3Dprint kan bruges i ideen, og ikke mindst får man viden om, hvor man kan henvende sig efterfølgende, hvis man har fået blod på tanden med 3Dprint.
Bedømmelseskriterierne i konkurrencen
Bedømmelseskrieterierne er målrettet htx og kernestoffet for teknologifaget.
Det betyder i praksis, at eleverne kan genkende de temaer, der går igen i kriterierne, fra det faglige fokus på deres uddannelsesretning. Der lægges vægt på, at eleverne arbejder med en samfundsmæssig problemstilling, deres udformning af løsningen, og de miljømæssige overvejelser bag. Vi forventer ikke færdige produkter og projekter, men vi forventer, at teamet har gjort sig tanker om og reflekteret over de velkendte byggesten (problemidentifikation, produktudformning, realisering og evaluering m.fl.). Derudover bliver holdene også bedømt deres formidlingsevner.
Find dem i boksen i venstre side.
Konkurrencedagen i praksis
Tech Innovation Programme-konkurrencen finder sted som en af flere konkurrencer på Danmarks Entreprenørskabs Festival for ungdomsuddannelserne, hvor vi samler elever på tværs af landsdele til en dag med innovation og entreprenørskab på dagsordenen.
Tech Innovation Programme finder sted umiddelbart efter åbningen af festivalen, og på dagen skal eleverne i grupper præsentere deres ide overfor tre forskellige dommere. Et dommerbesøg varer ca. 10-12 min. De bedste hold baseret på holdenes samlede score går videre til en offentlig finale på dagen.
Til finalen pitcher holdene fra scene (med mikrofon) overfor et dommerpanel og publikum. Hvert hold har 3 min. til at pitche deres idé, hvorefter der er 3. min til spørgsmål/feedback fra dommerpanelet. Når alle finalehold har pitchet kåres dagens vindere på baggrund af en dommervotering.
Spørgsmål
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte programleder Pernille Rasmussen på 21 34 31 13 eller pernille@ffefonden.