
Byg din fremtid
Et forskningsprojekt og undervisningsforløb, der styrker unges handlekraft og introducerer iværksætteri i 7. klasse.
Undervisningsforløb og forskningsprojekt
Undervisningsforløb
Forløbet er gratis at bruge og består af en digital platform og lettilgængelige undervisningsmaterialer, som kan tilpasses til jeres skema som et samlet projektforløb eller fordelt over 10-12 lektioner. Inden forløbsstart modtager I en materialekasse, som blandt andet indeholder notesbøger, modellervoks, tusser og popcorn.
Forskningsprojekt
Byg din fremtid er udviklet som led i et forskningsprojekt om unges fremtidsdrømme og forhold til iværksætteri. Når I tager materialet i brug, bliver I en del af projektet og bidrager med vigtig viden om, hvem der vælger at blive iværksættere – og hvorfor.
En lærer siger:


Hvad får eleverne ud af det?
Eleverne lærer at omsætte idéer til handling og oplever værdien af at skabe noget med afsæt i egne styrker og interesser. De træner kritisk tænkning, mod og fantasi og udvikler deres evner til at samarbejde og formidle.
Forløbet giver anledning til refleksion over arbejdsmarkedet, fremtiden og deres valg af uddannelse. Forløbet kulminerer i præsentationer af elevernes egne virksomhedsidéer og en kreativ afslutning, hvor eleverne ser tilbage på deres “iværksætterrejse” i form af et Human Postcard fra fremtiden.
To elever fra 7. klasse på Hans Rømer Skolen har begge deltaget i Byg din fremtid og fortalt om, hvad de har lært, til TV2 Bornholm:
Byg din fremtid på Bornholm
Lærke, elev i 7. klasse på Hans Rømer Skolen
- Jeg havde ikke tænkt over, at der er sygeplejersker til syge eller skadede dyr, men det kan man jo også blive, siger Lærke Helena Kofoed Schäfer.
Camilla, elev i 7. klasse på Hans Rømer Skolen
- Jeg har lært, at der er flere forskellige måder, man kan være social på i forskellige jobs. Det kan man for eksempel være som psykolog, støttepædagog og bibliotekar, siger Camilla Skafte
Læs hele artiklen her: Forskningsprojekt gør elever klogere på deres fremtid | TV2 Bornholm

