Code of Conduct

Hos Fonden for Entreprenørskab skal det være trygt og positivt at deltage i vores arrangementer. Det gælder, uanset om du deltager som elev eller studerende, dommer, mentor, frivillig, oplægsholder, samarbejdspartner eller i en anden rolle.

Vores Code of Conduct beskriver de fælles rammer for adfærd ved Fondens arrangementer. Formålet er at skabe et inkluderende miljø, hvor alle bliver mødt med respekt, og hvor der er plads til forskellighed.

Når du deltager i et arrangement hos Fonden for Entreprenørskab, forventer vi, at du tager ansvar for både din egen adfærd og for at bidrage til en tryg og god oplevelse for andre.

  • Jeg bidrager til en tryg og god stemning.
  • Jeg respekterer andres grænser og privatliv.
  • Jeg behandler alle med respekt.
  • Jeg deltager ikke i og siger aktivt fra over for chikane eller krænkende adfærd.
  • Jeg opfører mig inkluderende og respekterer forskelligheder.
  • Jeg accepterer, at der er nultolerance over for indtagelse af alkohol, stoffer og andre rusmidler under arrangementet.
  • Jeg medbringer eller distribuerer ikke alkohol, stoffer eller andre rusmidler ved arrangementet.
  • Jeg følger reglerne og lytter til arrangørerne.
  • Jeg siger det straks til arrangørerne, hvis jeg oplever brud på reglerne.
  • Jeg er indforstået med, at brud på reglerne kan føre til diskvalifikation og bortvisning.