Grundskole

Innovation og entreprenørskab er et obligatorisk tværgående emne i hele skoleforløbet, og det er velegnet til at øge elevernes motivation gennem anvendelsesorienterede undervisningsaktiviteter: hvordan kan det, vi lærer i skolen, bruges til at skabe værdi for andre?

For lærere og undervisere

I Fonden for Entreprenørskab har vi en lang række tilbud og materialer til skoler og lærere, som gerne vil give eleverne mulighed for at prøve kræfter med entreprenørskab. Fælles for alle materialer er, at de er gratis, og at de kan indgå i fag og dagligdag på grundskoler.

 

 

Få besøg på din egen skole

 

Fonden for Entreprenørskab kommer gerne på besøg på jeres skole og planlægger sammen med jer udviklingsforløb for hele skolen, teamet eller ledelsen.  Vi tilbyder oplæg, kurser og pædagogiske dage for skoler, kommuner og skoleorganisationer. Indholdet bygger på UVM's vejledning for innovation og entreprenørskab.

Søg støtte til skoleudvikling

Alle grundskoler kan søge økonomisk støtte til udvikling af entreprenørskabsundervisning. Støtten går typisk til dækning af tid, så lærere og ledere kan fordybe sig i projektet, men man kan også søge til kurser og kompetenceudvikling. Uanset hvad man vil søge til, anbefaler vi, at man tager kontakt til grundskoleteamet, inden man kaster sig over ansøgningen.

Programmer

Fonden for Entreprenørskab tilbyder to programmer for elever i grundskolen. Programmerne er eksemplariske entreprenørielle forløb, hvor elever og studerende lærer at tænke og agere kreativt, innovativt og entreprenørielt.

 

Projekt Edison

En opfinderkonkurrence for elever i 6.-7. klasse

 

Next Level

Et entreprenørskabsprogram for elever i 7.-10. klasse

Undervisningsmaterialer

 

Undervisningsmaterialerne til innovation og entreprenørskab tager udgangspunkt i skolens fagrække, og man kan derfor bruge dem i den almindelige undervisning uden at gå på kompromis med målene for fagene. Alle materialer er gratis og frit til download.

NEIS - netværk for lærere og undervisere

 

NEIS – netværk for entreprenørskab i skolen og undervisningen, er for de lærere, som er optaget af entreprenørskab og innovation og som gerne vil finde og dele viden, erfaringer og inspiration. NEIS afholder en årlig konference i Svendborg. 

Kursus for lærere og konsulenter

Vil du have inspiration – og blive klogere på at arbejde med I&E i undervisningen? Så tilmeld dig vores ny entreprenørskabsunderviseruddannelse - E2U. Vi har sammen med CFU samlet nogle af bedste ideer og aktiviteter i en uddannelse som foregår både digitalt og fysisk. Det grundlæggende tager vi som webinarer og selvstudie – og vi inviterer så på 3 heldagskurser på CFU, hvor du får inspiration til praksis med hjem. Du bestemmer selv om du vil deltage i et eller flere af de tre kurser på CFU.  

Kursusbeskrivelse

 

 

Sæt skub i entreprenørskabet i klasserummet

Du får 12 sjove og kreative opgaver, som alle kan indgå i skolens fag.

Du kan eksempelvis bruge dem som opvarmning, inden I skal i gang med større projekter, som samarbejdsaktivitet eller når I trænger til at ha’ det sjovt. Hver aktivitet er designet til at engagere eleverne og skubbe dem til at tænke kreativt, uanset om det er gennem problemløsning, produktudvikling eller markedsføring.

 

    Gå til opgaverne