Vi hylder med Årets Unge Iværksættere det excellente og ønsker at inspirere og synliggøre vigtigheden af iværksætteri over for unge

Årets Unge Iværksættere uddeles på Fonden for Entreprenørskabs Festival for ungdomsuddannelser i K.B. Hallen, Frederiksberg d. 10. november 2026 af erhvervsministeren.

Læs mere om Festivalen her

“Det danske potentiale for iværksætteri er endnu ikke forløst, og derfor er det vigtigt, at I er her i dag.”

Erhvervsminister, Morten Bødskov

Nominér jeres startup

Fortjener jeres startup at blive hyldet med titel som Årets Unge Iværksættere? Du/I kan indstille jeres startup i tre kategorier.

Med prisen følger et legat på 100.000 kr.

Klik her for at indsende jeres indstilling

Deadline for at indstille jeres startup er d. 13. oktober 2026.

Hvem kan indstilles?

Startups, der

- er etableret af flere medlemmer, som er mellem 15-20 år

- kan dokumentere en innovationsværdi

- kan dokumentere en samfundsværdi (ESG)

- kan dokumentere et skaleringspotentiale (kan være et regenerativt skaleringspotentiale, men vinderen skal kunne dokumentere, at virksomheden kan skaleres)

Priskategorier

For at komme i betragtning til Årets Unge Iværksættere skal de nominerede startup leve op til følgende generelle krav:

  • Bidrage til en mere bæredygtig fremtid og understøtte den grønne omstilling
  • Aktivt arbejde med diversitet

Life science

I denne kategori nomineres startups, der forbedrer menneskers sundhed, trivsel og livskvalitet gennem nye produkter, services eller teknologier.

Beredskab og forsyning

I denne kategori nomineres startups, der styrker samfundets robusthed, sikkerhed og evne til at håndtere fremtidens udfordringer. Kategorien omfatter løsninger inden for blandt andet energi, vand, fødevarer, logistik, infrastruktur, cybersikkerhed og beredskab. Teknologi kan indgå som en central drivkraft, men fokus er på at skabe stabile og bæredygtige forsynings- og beredskabsløsninger med samfundsmæssig værdi.

Craft

I denne kategori nomineres startups, der arbejder med materialer, håndværk og produktion på nye måder. Kategorien omfatter både traditionelle håndværksteknikker og innovative løsninger inden for genanvendte materialer, biobaserede materialer og moderne produktionsformer.

Juryen for Årets Unge Iværksættere 

Louise Lachmann

Forperson, Fonden for Entreprenørskab

Christian E. Elling

Managing Partner fra Lundbeckfonden BioCapital

Lotte G. Lundberg

Direktør, Den Danske Maritime Fond

Om Årets Unge Iværksættere 

For at det danske iværksættermiljø kan udvikle sig til et af verdens bedste, skal hele talentmassen aktiveres.

Iværksættervirksomheder fødes i højere grad globale, og der er derfor stigende global konkurrence om iværksættertalenterne, som slår sig ned, der hvor iværksætterkulturen er stærk.

De gode idéer skal kunne afprøves her i Danmark, og flere skal blive iværksættere eller arbejde i en iværksættervirksomhed, uanset køn, alder eller uddannelsesmæssig baggrund.

Formålet med Årets Unge Iværksættere er derfor at inspirere unge til iværksætteri og hylde unge iværksættere ved at uddele en pris med dertilhørende økonomisk legat.