Masterclass Webinar

AI til kreativ tænkning og innovative processer

- Hvordan kan de studerende anvende AI i deres arbejde med at udvikle nye ideer, videreudvikle deres ideer, vurdere og evaluere dem, samt lave overbevisende ide-præsentationer.

 

Forskning og praksis

Den seneste forskning viser klart, at kunstig intelligens er langt bedre til at generere nye og meningsfulde ideer end de fleste almindelige mennesker. Den er også dygtig til at forestille sig potentielle brugsscenarier samt mulige konsekvenser ved implementering af nye ideer. Faktisk er den også blandt de bedste, når det kommer til at vinde entreprenørskabskonkurrencer.

 

AI som fantasifuld støtte

Vi befinder os nu i en tid, hvor de, der lærer at udnytte AI til at forbedre den kreativ tænkning, får adgang til uendelige muligheder af ideer og visionær tænkning. Men hvordan kan vores studerende egentlig trække gode ideer og nye perspektiver ud af maskinen? Og hvordan kan chatbots hjælpe vores studerende med at undgå "ekspertisens forbandelse," hvor logisk tænkning begrænser udviklingen og udforskningen af især originale ideer.

 

  • Du får indsigt i den nyeste forskning om chatbots’ kreative potentiale, herunder for eksempel ChatGPT og Copilot.
  • Du får helt konkrete prompts til udnytte AI’s enorme viden til at få flere, bedre og mere originale ideer, prompts til at videreudvikle og udforske disse nye ideers potentiale, samt til at forberede mere overbevisende ide-præsentationer. 
  • Du får inspiration til hvordan kunstig intelligens kan støtte de studerendes individuelle kreative tænkning samt deres team-baserede innovative processer.

 

Forudsætninger

Der er ingen adgangskrav. Du behøver ikke være ekspert i chatbots, men det er en fordel, hvis du har leget lidt med ChatGPT eller Copilot inden denne masterclass.

Om Christian Byrge:

 

Ph.d. Christian Byrge, professor i kreativ tænkning

Christian har brugt de sidste 18 år på at forske i hvordan vi kan blive bedre til at få de der “hvorfor har vi aldrig tænkt på det før” - typer af ideer. Han har udviklet en lang række koncepter og undervisningsmaterialer til alle niveauer er uddannelsessektoren til at facilitere kreative processer, træne kreative færdigheder, udvikle det kreative selvværd, evaluere kreative ideer samt til at sætte meningsfulde og motiverende rammer, der gør det lettere at være kreative i hverdagen og i projekter. Christian benægtede indtil 2022 at AI kunne være mere kreativ end mennesker. Men hans forskning har gjort ham meget klogere. Christian har lavet en række banebrudende studier om AI’s kreative potentiale, herunder både i forhold til idegenerering, ideudvikling, problemforståelse, visualiserings af scenarier, evaluering af ideer med mere.