Fysisk fremmøde

INSPIRE-konferencen for ungdomsuddannelser, Frederiksberg

INSPIRE-konferencen – en del af Danmarks Entreprenørskabsfestival

INSPIRE-konferencen er stedet, hvor faglighed og praksis mødes for at styrke entreprenørskab i undervisningen. Her samles lærere, undervisere, skoleledere, konsulenter og andre fagfolk, der arbejder med at gøre undervisningen mere virkelighedsnær, engagerende og relevant for eleverne.

Konferencen byder på faglige oplæg, debatter og videndeling med fokus på, hvordan entreprenørskab kan udvikle børn og unges handlekraft, kreativitet og lyst til at skabe forandring.

Program

09:00

Ankomst, kaffe og tjek in

Der serveres croissant og kaffe på lærerværelset, mens du lander dagen og møder de øvrige deltagere.

09.30

Åbning af Danmarks Entreprenørskabsfestival

Festivalen skydes officielt i gang med velkomst og fejring af unge iværksættertalenter. Under åbningen uddeles prisen Årets Unge Iværksættere af Erhvervsministeriet til unge, der har vist særligt mod, initiativ og handlekraft.

10.20

Opdag Festivalen

Kom med rundt på festivalen og lad Fonden for Entreprenørskab give dig indblik i elevprojekter, rollemodeller og workshops.

11.00

Pause og netværk

11.20

Mads og A-holdet – dilemmaer i undervisningspraksis

Glæd dig til en levende session inspireret af det velkendte format, Mads & A-holdet, hvor Mads Steffensen tager fat i de dilemmaer, der opstår, når ambitioner om innovation og entreprenørskab møder virkeligheden i undervisningen. Her deler praktikere og fagpersoner deres perspektiver, udfordrer vanetænkning og åbner for refleksion over de valg, der sjældent har en enkel løsning.

På A-holdet sidder:

Christian Vintergaard, adm. direktør, Fonden for Entreprenørskab

Allan Kortnum, forperson, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Morten Moldrup, vicerektor, NEXT Sukkertoppen Gymnasium

Lotte G. Lundberg, adm. direktør, Den Danske Maritime Fond

Andreas Thorsager, formand, landssammenslutningen af handelsskoleelever

Aske Christiansen, formand, erhvervsskolernes elevorganisationer

Sofie Findling, underdirektør for erhvervspolitik og analyse, Dansk Erhverv

Sine Linderstrøm, fagschef, Dansk Industri

Laura Klitgaard, formand, IDA

12.40

Frokost

13.10

Oplev entreprenørskab i praksis

Oplev hands-on aktiviteter med eleverne, der giver konkrete idéer og metoder til din undervisning.

Du kommer til at møde: 

  • FabLab RUC der viser eleverne, hvordan prototyping kan bruges til at undersøge og udvikle videre på deres idé
  • Rønde Højskole der sætter fokus på modet til at føre idéer ud i livet
  • Rikke Kramer der træner eleverne entreprenørielle kompetencer gennem et escape game
  • Momentum Mikrolegat der giver et indblik i, hvordan soft funding kan give de unge en økonomisk håndsrækning til at føre deres idé ud i livet


14.20


Prisoverrækkelse og fælles afslutning

Vi runder dagen af med at hylde elevernes idéer, mod og handlekraft.

15.00

Tak for i dag