Tilbage til oversigten over Fondens artikler

08.07.2024

God sommerferie til alle vores samarbejdspartnere!

Sommeren er over os, og det er tid til at tage et øjeblik og reflektere over det forgangne skoleår. Vi vil gerne udtrykke vores dybe taknemmelighed for jeres uundværlige støtte.

Jeres dedikation, støtte og samarbejde har været afgørende for vores mulighed for at udvikle vores indsats og støtte vigtige initiativer. Gennem vores fælles engagement og indsats har vi kunnet skabe spændende muligheder for mange tusinder af elever og studerende landet over. Jeres bidrag har sikret, at de unge har kunne prøve livet som iværksættere og innovatører. Det har styrket entreprenørskabskulturen og inspireret den næste generation af innovative tænkere.

Efter sommerferien går det igen løs med endnu flere deltagere i vores programmer, flere udviklingsmidler, mere videreuddannelse, endnu flere Mikrolegater til studenterstartups, nye undervisningsmaterialer, ny viden om dansk iværksætteri og forhåbentlig mulighed for, at vi ses til mange gode events og mere til. Det gælder blandt andet vores festival, der løber af stablen i november måned.

Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde i resten af 2024, hvor vi sammen kan arbejde for at fremme entreprenørskab i skoler og på uddannelsesinstitutioner.

Vi er meget taknemmelige for og sætter stor pris på jeres vedvarende støtte, som har gjort det muligt for os at opfylde vores mission og gøre en positiv forskel i så mange unge menneskers liv.

Hav en rigtig god sommer!