Business Mind Programme
Business Mind Programme er målrettet HHX og tilbyder eleverne en chance for at teste deres idéer uden for skolen. Formålet er at skabe et rum for tidlig sparring og rådgivning fra erhvervsfolk og iværksættere.
Hvorfor deltage?
I Business Mind Programme sætter vi spot på ”iværksætteri” og den indledende forståelse af virksomhedsdrift og opbygningen af et entreprenørielt mindset. Med Business Mind Programme tilbyder vi en konkurrenceramme, hvor eleverne kan teste deres faglige viden af i praksis uden for skolerammen overfor eksterne dommere og modtage værdifuld feedback til deres videre læring.
Konkurrencen i Business Mind Programme består af
Mundtlige pitch (4 minutter)
Dommersamtale (4 minutter)
Finale for de bedste hold
Konkurrencedagen i praksis
Business Mind Programme-konkurrencen afholdes på Fondens festivaler og fokuserer på innovation og entreprenørskab. Eleverne pitcher deres idéer for tre forskellige dommere, hver gang med fire minutter til præsentation og fire minutter til spørgsmål. Baseret på den samlede pointsum for pitches udvælges finalisterne, som præsenterer på scenen foran et panel og publikum for at finde dagens vinder.
Bedømmelseskriterier
Business Mind Programme passer til HHX og kernestoffet i innovation, afsætning og virksomhedsøkonomi. Eleverne kan i kriterierne genkende de temaer, de kender fra det faglige fokus på Business Model Canvas. Til konkurrencen skal de derfor præsentere deres indledende bud på en forretningsmodel.
Vi forventer, at teamet reflekterer over byggestenene i Business Model Canvas (værditilbud, kundeperspektiv, aktivitetsperspektiv og økonomi). Holdene bedømmes også på deres formidlingsevner.
Sådan foregår tilmeldingen
Det er gratis at deltage i Business Mind Programme.
Tilmeldingsfristen er torsdag d. 31. oktober kl. 12.
For at tilmelde dine elever til Business Mind Programme skal du oprette dig som underviser på Min profil. Har du allerede en profil, skal du blot logge på og tilmelde dig programmets events.
Når du har oprettet dig og tilmeldt eventet, får du en aktiveringskode, som dine elever skal bruge til tilmelding. De klikker på eventet, indtaster koden og udfylder holdoplysninger.
Læs mere og tilmeld herunder
Spørgsmål
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte programleder Mette Meulengracht Jensen på mettem@ffefonden.dk eller tlf. 31 27 32 12.